Jeg har altid elsket at lege med ord. Siden jeg lærte at skrive bogstaver, har jeg skrevet og tegnet historier. I januar 2015 udkom min første billedbog: “Hvis jeg flytter i en flaske”, og senere er der kommet flere til. Jeg udgiver også børnesange med min mand Leif. Han skriver musikken, og jeg skriver teksterne. I 2011 vandt vi titlen “Årets Danske Børnesang” med sangen “Det klammeste jeg ved”. Og i 2018 vandt vi Humanistisk Samfunds sangkonkurrence med sangen “Det er nu, vi si’r farvel”, som er en sang til begravelser.
Når jeg skriver bøger, skriver jeg både digte og fortællinger. Historierne kan være forskellige, og kan både være til små og store børn. Jeg laver ikke en bestemt genre bøger, men jeg kan mærke i maven, når jeg synes en historie er værd at fortælle. Ikke alle mine fortællinger er sjove og glade. Der kan også være sørgelige historier og ensomme børn. Men heldigvis er børn stærke, så de klarer sig altid til sidst.
Udover at skrive arbejder jeg med kultur for børn, undervisning og meget andet som konsulent i Hjørring Kommune og som områdekonsulent i Levende Musik i Skolen. Tidligere hare jeg også rejst rundt i landet og rådgivet kommuner, museer, biblioteker mm. i, hvordan man kan lave sjove og lærerige kulturtilbud til børn. Jeg er uddannet kandidat i it, læring og organisatorisk omstilling fra Aalborg Universitet, og har tidligere arbejdet otte år som folkeskolelærer samt arbejdet som tekstforfatter og projektleder på store kor- og teaterarrangementer.
Jeg er vokset op ved Vesterhavet og bor i Hjørring i Nordjylland sammen med min mand og vores fire drenge.
CV
Børnebøger:
- Hermans Have. Vild Maskine (2018)
- Hvor flyver du hen, Søster Kanin? DreamLitt (2017)
- Lillebitte Lilli. Turbine Forlaget (2017)
- Pigen med den sorte kuffert. Turbine Forlaget (2015)
- Hvis jeg flytter i en flaske. Turbine Forlaget (2015)
Sangbøger:
- Det klammeste jeg ved. Dansk Sang (2014)
- Eventyrlige Rødder. Dansk Sang (2012)
Andet
- Sangen “Verden åbner sig” til Humanistisk Samfunds ceremoni ved Folketingets åbning (2021)
- Finalist med sangen “Her hvor vi står” i sangkonkurrence til DGIs landsstævne i Svendborg (2020)
- Sange til Pigen med den sorte kuffert udgivet på diverse streamingtjenester (2018)
- Pigen med den sorte kuffert opføres som kor- og teaterstykke på Vendsyssel Teater (2018)
- Digtet “Savn, lakrids og hjertespor” indgår i Dansklærerforeningens udgivelse Fri Fantasi (2017)
- Verden åbner sig – Sang til Vendsyssel Teaters åbningsfest (2017)
- Tag din kuffert med – Sang til Kulturministeriets Kulturkufferter (2016)
- Nul Skrald – Sang til AVVs Nul Skrald-kampagne (2013)
- Mm.
Priser og omtaler
- Vinder af Humanistisk Samfunds Sangkonkurrence 2018
- Pigen med den sorte kuffert – omtalt i Danish Literary Magazine – Children and Young Adults Spring 2018
- Lillebitte Lilli – omtalt i Danish Literary Magazine – Children and Young Adults Spring 2016
- Årets Danske Børnesang 2011 – For sangen “Det klammeste jeg ved” (med musik af Leif Lund Jakobsen) (2011)
- Min Solbærbusk – udvalgt som en af 14 sange til udgivelsen “Årets danske børnesange 2010”, Dansk Sang (2010)
Undervisningsmaterialer (til egne og andres bøger)
- Om Creative Writing – Ny Nordisk (projekt om nordiske unge, dannelse og skrivning), 2018
- Billedbogsgenren – Danskportalen Alinea (2018)
- Halfdan Rasmussens forfatterskab – Danskportalen Alinea (2018)
- Frøken Ignora 1-3 – Danskportalen Alinea (2018)
- Pigen, der var sky – Danskportalen Alinea (2017)
- Opfindelser, strikkede huer og en dum kat – Danskportalen Alinea (2017)
- Bjørnen, som ikke havde været der før – Se her (2017)
- Lillebitte Lillis Skrumpivers (oplevelsesforløb på Frederikshavn Bibliotek for børnehavebørn) (2017)
- Stína Storedyne – Se her (2017)
- Pigen med den sorte kuffert – Se her (2016)
- Hvis jeg flytter i en flaske – Se her (2016)
Foredrag/oplæsning – eksempler
- Hjørring Private Realskole (2018)
- Ingstrup Bogfestival (2018)
- Bogkuben Karolinelund (2018)
Kurser/workshops
- Læsehuleprojekt for Brønderslev Bibliotek (2021)
- Børnelitteraturkursus for lærere og PLC’er. De Små Læser, Rebild (2018)
- Børnelitteraturkursus for lærere, CFU Nord (2018)
- Børnelitteraturkursus for lærere. Hjørring Private Realskole (2018)
- Forfatterworkshops. Brønderslev Forfatterskoles valghold (2018)
- Børnelitteraturkursus for lærere og PLC’er. De Små Læser, Rebild (2017)
- Forfatterworkshop. Østhimmerlands Ungdomsskole (2017)